Reservations-kalender

klik her

- kun adgang for 15-3 medlemmer

"Vi synes, vi får ufatteligt meget for vores investering i 15-3. Velbeliggende og spændende ferieboliger, der kan bruges fra dag ét.

Foreningen er ledet af medlemmerne selv. Derfor har vi lave månedlige driftsomkostninger. Dette betyder blandt andet, at vi har luft til ferier andre steder i verden udover 15-3's ferieboliger."

Pia og Carsten Mortensen.

Velkommen til 15-3's hjemmeside

Vi er 15 familier, som sammen ejer tre dejlige ferieboliger:

- En lejlighed ved Tower Bridge i London
- En stor eventyrlig villa med pool nær Malaga i Sydspanien med plads til den store familie
- Et hyggeligt og rummelig sommerhus i skønne Hornbæk

I 15-3 har vi valgt boliger og områder ud fra en ide om, at alle stederne skal

- have let tilgængelighed
- have en god beliggenhed med masser af charme og miljø
- kunne supplere hinanden
- have "value for money" med plads til mange

Niveauet er højt i forhold til hvad de fleste normalt har mulighed for at købe individuelt, men ikke extravagant. Vi har fravalgt overdådig luksus, eksotiske feriemål, og feriemål med flyvetid på mere end 4 timer, da vi hermed tror at udnyttelsen bliver større. Så hellere supplere med en enkelt selvbetalt ferie, eller bytte en ferie i ny og næ.
Vi har udvalgt og indrettet boligerne, så de danner rammen for hyggeligt samvær med familie og gode venner.

Hver familie kan booke boligerne efter et pointsystem og har adgang til 7-8 eller flere ophold om året afhængigt af valgte sæson. Læs mere på denne hjemmeside om baggrund, økonomi og administration samt se billeder af vores skønne boliger.

Vi blev fuldtallige i sommeren 2017, men der sker jo hele tiden noget i folks liv, så på sigt ønsker nogen at sælge deres andel igen. Er du interesseret i at høre mere og om der skulle være andele til salg eller vil skrives på en venteliste, så kontakt vores formand på nedenstående kontaktmuligheder:

Pia Ketill Mortensen (formand), tlf 22 45 61 45 eller på e-mail: piaketill@gmail.com


Foreningen 15-3 - tlf: 2245 6145
mail:
piaketill@gmail.com - web: www.15-3.dk
CVR nummer: 36378670